torsdag den 29. maj 2014

SIDEN SIDST

Det er over en måned siden jeg har blogget! Ej hallo, nu går tiden jo virkelig stærkt! Bare for at give et lille overblik, vil jeg fortælle jer om et par få ting jeg har lavet. Jeg har simpelthen så travlt her for tiden, og der er ikke specielt meget tid til at sætte sig ned og få åbnet computeren og formuleret et blogindlæg, men nu har jeg lidt overskud og ekstra tid, så nu kan I få et lille overblik. Jeg har ingen skole i næste uge, så mon ikke, at jeg kan få givet jer lidt mere læsestof. Gør det egentligt lige så meget for mig selv det her blogging, som jeg gør for jer, for jeg har været så dårlig til at skrive dagbog og rigtig dokumentere, hvad der er sket her. Så jeg vil hellere blogge, så jeg kan læse det senere hen. 

Siden sidst, har jeg...

Haft "International Café", som var en uge, hvor os udvekslingsstudenterne brugte hele dagen på at bage godter fra vores hjemland og sælge det til the americans! Super sjovt, især fordi vi fik lov til at blive der, mens de andre havde time. (Vi fortalte bare lærerne, at vi hjalp til, selvom vi havde ingen kunder, når alle jo var til time hahaha). Så 70% af dagen gik med at spise vores egen mad og drikke masser af gratis kaffe. 

En af dagene under International Café, havde vi en tornado drill. Desværre er vi ikke specielt gode til at tage ting særligt seriøs, så selvom det var meningen vi skulle sidde ned på gulvet og dække vores hoveder, stod vi op, tog selfies og drak lemonade fra International Café. 


Jeg har haft shin splints! Har aldrig hørt om det før, men det er åbenbart skinnebensbetændelse (Det siger Google Translate i hvert fald.). Tror alle pigerne på vores track-team har haft dem, og amerikanernes svar på alting, er "icing". Put noget is på det. Så ja, jeg har brugt utroligt lang tid med hele mit ben nede i isvand i 20 minutter af gangen. Tror selve behandlingen af shin splints var faktisk værre end shin splints.

Chicagoooo! Jeg ved godt, at jeg allerede har sagt at I vil få et indlæg med det snart, og lover at det kommer op i næste uge! Skal bare lige, sådan, du ved, skrive det først... Men ja, havde det helt fantastisk, specielt med de her skønne tøser! Ved slet ikke, hvordan jeg skal klare mig uden dem, når jeg rejser.


Six Flaaaaags! Åååh, hvor var det sjovt! Chicago var helt fantastisk, og det her var så sjovt. 

Nu vil mit internet ikke lade mig uploade flere billeder, så slutter bare af her. I morgen er det sødeste Monas fødselsdag og fredag har jeg ingen skole, så mon ikke jeg kan få skrevet lidt der. Ellers har jeg graduation på lørdag, og så er jeg færdig med North Crawford. Hold nu kæft (undskyld sproget), hvor er det surrealistisk. Der er allerede mennesker, som tager hjem næste uge. Det lyder helt forfærderligt og uvirkeligt, at sige dine venner tager hjem NÆSTE UGE. Nej! Nejnejnejnejnejnejnej! Ellers er min kalender bare fyldt med graduation parties og tårer. Om under to uger tager jeg hjem, så ja, det hele er super underligt lige nu, men jeg prøver at nyde det hele så meget som muligt. Kan slet ikke forstå, at det næsten er ovre! 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar