tirsdag den 4. juni 2013

a long post about milano

Så får I lige et langt indlæg om da jeg var i Milano med farmand! Det bliver virkelig langt - tro mig. Det var lidt en improviseret tur, men siden, at jeg ikke ville kunne komme på sommerferie med far (lang historie, ikke nemt at planlægge sommerferie med skilte forældre, haha!) ville vi holde en forlænget weekend sammen. Normalt ville vi bare sige "Ja okay, ingen sommerferie sammen så.", men siden, at jeg skal til USA var det lidt noget andet. Nå, men d. 18 maj fløj vi fra Danmark til Milano! Vi boede lige midt i centrum. Der blev shoppet og spist, og jeg elsker min far rigtig højt! Jeg tror bare, at jeg poster nogle billeder og skriver nogle beskrivelser under dem, det lyder lidt som en plan.
En slags åben 'mall' tror jeg? Den sjoveste af historierne fra Milano kommer her fra. Den dag billede blev taget var One Direction åbenbart også i Milano. Senere på dagen sad far og jeg og slappede af på hotellet, da jeg ser at Harry - min dejligste skat - tweeter en Vine, hvor han sidder på ryggen af en mand, som går rundt i cirkler. Jeg tænker selvfølgelig, at stedet ser genkendeligt ud, og sørme så om det ikke er her, 30 sekunder fra mit hotel! Jeg havde absolut ingen ide om, at drengene var i Milano så jeg flippede helt ud og endte med at efterlade far på hotellet, for at løbe derned igen. Harry var der ikke, men der stod 20 andre piger, som så forvildede ud og lige pludselig begyndte de bare at løbe. Hvad gør Anna så? Går hun tilbage på hotellet, fordi at det er måske ikke den smarteste idé at løbe rundt i Milano med 20 italienske piger man ikke kender? Nej, Anna begynder at løbe. I regnvejr. Vi løb rundt i godt 30 minutter og jeg faldt i snak med en italiensk pige, og selvom jeg fortalte hende at jeg var fra Danmark, troede hun at jeg var fra Australien. Det var simpelthen så akavet, da hun introducerede mig for hendes ven med "Det her er Anna, hun er fra Australien?" Og hvad svarer jeg, da hun spørger hvor fra Australien jeg er? Siger jeg "Nej, jeg er fra Danmark!". Nej. Jeg svarer "Auckland" som er en by i Australien. FLOT ANNA! Nå, men det var meget sjovt og vi så Harry køre i bilen! Den var dog hurtigt væk, øv!

Den dejligste gamle dame! Far og jeg sad og slikkede solskin, mens den her fine dame rendte rundt i springvandet for at samle mønter! Mønter! Lidt spøjst, men meget sødt.

Hotelværelset. Hurra for wi-fi! 

Vi var på så mange små cafeer. Nåede aldrig rigtig at blive sulten, vi var bare sådan "Skal vi tage en kop kaffe?" "Ja.". Derudover fik så meget andet suverænt mad, det var helt sindssygt lækkert! Tak Italien for jeres fantastiske kokkeevner. 

En slags italiensk 'Rodeo Drive'. Så mange dyre butikker. Også en af de gader jeg løb ned af senere på dagen med de italienske piger i regnvejr. De meget rige mennesker, der gik på gaden under deres paraplyer kiggede nok lidt underligt på os, men whatca gonna do. 

Nå, men det var det! Tror heller ikke, at jeg har flere overspringshandlinger i ærmet. Nu må jeg tilbage til at terpe fysik! Åh, hvor jeg ikke gider! Heldigvis sagde de til Explorius workshoppen, at niveauet i high school ikke var så højt igen, så mon ikke jeg får en chance for at genopfriske fysik derovre og få lært "the basics" (for dem kan jeg virkelig ikke!).
Kys


4 kommentarer:

  1. bare det var mig, der skulle til Milano.. Suuuk

    SvarSlet
    Svar
    1. kan helt klart anbefale det! især som en forlænget weekend (det kan godt ende dyrt, for der er simpelthen så mange butikker man bare SKAL ind i!)

      Slet
  2. Fedt indlæg, Anna! Det lyder virkelig som om du havde en god tur <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak! Og ja, det var en virkelig fed tur!

      Slet