kattejammer

Åh, hvor burde jeg gå i seng. Hvor burde jeg ikke blogge lige nu. Men nu gør jeg det. Har en masse tanker jeg gerne vil have ud med hensyn til USA og her kommer de. Bloggen er trods alt om USA. Jeg er så træt. Det her USA noget fylder efterhånden rigtig meget i min hverdag. Jeg skal hele tiden tænke på alle de ting jeg skal have gjort inden jeg tager afsted. Jeg tænker konstant på hvornår jeg tager afsted. Hvor jeg skal hen. Hvor jeg skal bo. Hvem jeg skal bo hos. Det er efterhånden ved at blive virkelig udmattende og frustrerende. Jeg bliver konstant spurgt om, hvor jeg skal hen. Det er selvfølgelig fair nok, at folk gerne vil vide det. Men det blik man får hver gang når man siger "Det ved jeg ikke endnu." giver mig lyst til bare at arffhgrfnadsfjsdf! Det der bekymrede blik og deres "Nå. Jamen, hvornår skal du afsted?" "Hvornår kan du senest få at vide, hvor du skal hen?" Det er jo helt okay, at folk spørger mig om det, det er jo slet ikke det. Det er efterhånden bare rigtig træls at skulle mindes om at jeg stadigvæk ikke har fået familie. Selvfølgelig skal jeg nok få en familie og der er stadig mange der mangler, men jeg vil bare så gerne have en afrejsedato så jeg ved, hvor lang tid jeg har tilbage med min familie og venner. Jeg vil gerne vide, om jeg har en måned tilbage i Danmark eller ej. Jeg gider simpelthen ikke, at skulle få min familie og så tage afsted 2 uger efter. Jeg vil nyde min sidste tid i Danmark, men jeg føler at jeg tager det hele lidt for givet når jeg ikke ved, hvor lang tid jeg har tilbage. Jeg vil bare have en familie. Jeg gider ikke forklare folk mere om, hvordan hele processen med at jeg "får seneste d. 31. august." og jeg "har afrejsedato senest d. 12. september.". Har set et par blogge brokke sig over det samme, så jeg er "heldigvis" ikke den eneste. Det er så latterligt, at jeg skal bekymre mig om det måske er ved at være min fejl, at jeg ikke har fået familie. Selvfølgelig er det ikke det. Alligevel har jeg siddet og tænkt "Skulle jeg nu have skrevet det." og "Skulle jeg have tilføjet det." og så videre. Jeg skal hen på ambassaden den 10. juli og nu er der åbenbart også bekymringer, om jeg overhovedet kan nå at få mit pas tilbage inden jeg skal til Barcelona den 16.. Åååh, hvor er det hele dog bare træls. Krydser fingre for, at jeg snart får min familie. Det er så underligt til diverse arrangementer, når man så skal hjem og folk er sådan "Ja, vi ses jo nok ikke igen før om 10 måneder, så du må have en god tur!" for jeg fatter det ikke. Jeg tror ikke på, at jeg skal til USA. Det er så surrealistisk, især uden familie. Uden skole. Uden stat. 

Nå, men det var lidt late-night kattejammer herfra mit værelse. Jeg burde gå i seng, men er i sådan et rastløst underligt humør. Jeg burde helt sikkert gå i seng. Forhåbentligt får jeg snart en familie (håber på, at jeg få en af de der drømme-scenarioer med at jeg så i morgen kan blogge om, at jeg har fået en familie. Nok ikke.) Sov godt.