torsdag den 9. januar 2014

MALL OF AMERICA

 Den stooooore van vi kørte i - som stadig var for lille! 
For nogle uger siden (måske en måned? tror faktisk, at det er en måned siden….) tog vores kontaktperson, Jen, alle sine udvekslingsstudenter, pakkede dem ind i en van (vi er godt 15 udvekslingsstudenter, men det var vist kun 12 der kunne komme) og begyndte en to timers lang køretur mod Mall of America fredag efter skole! Det var proppet og vi sad alle sammen meget klemt sammen, men ååh, hvor var det spændende! Jeg elsker når vi laver aktiviteter bare alle Jens udvekslingsstudenter, jeg holder så meget af dem! Efter et hurtigt stop i Walmart, hvor vi hamstrede noget guf, og endnu en times køretur var vi endelig fremme! Det var mørkt og koldt da vi ankom, så vi var alle lidt forvirrede om, hvor vi var. Jen lavede spaghetti med kødsovs til os til aftensmad, og vi alle fandt vores køjesenge, og så videre. Efter aftensmaden begyndte vi på at spille kort, charades (som jeg begyndte at gå vildt op i med liv og sjæl, så min lille forkølelse udviklede sig hurtigt til at jeg fuldstændig mistede stemmen, haha!) og havde det hyggeligt. Vi skulle tidligt op lørdag morgen, så det blev ikke så sent igen før vi gik i seng. 
Næste morgen blev der kamp om badeværelserne (der var kun 2), men heldigvis er jeg jo overraskende god til at komme op om morgenen, så jeg var den første på badeværelset, der kunne tage et bad, uden at skulle stå i kø udenfor. Haha, jokes on you guys!!! Så jeg var hurtigt klar til at køre endnu en to timers køretur mod Mall of America og hyggede mig med morgenmad mens de andre stod og brokkede sig over at de skulle tisse, osv.. 

Udsigt over noget af forlystelsesparken
Ååh, hvor brændte mit kort bare og ååååh, hvor er det bare amerikansk at have så stort en mall. Seriøst, der var en forlystelsespark I MIDTEN! Ikke en lille en endda. Men Liv, Aina, Mona og jeg gik sammen i en gruppe rundt og shoppede en del. Ved frokosttid havde vi alle aftalt at mødes ved en restaurant, der går under navnet ”Dick’s Last Resort” – allerede i går, var vi blevet advaret af Jen om den her restaurant. De har ryet for at være nogle, ja, dicks, og her betaler du simpelthen tjenerne til at være nogle røvhuller over for dig. Det var så sjovt, og selvom nogle af de jokes var virkelig sexistiske og upassende ”If any of you foreigners are from Germany, I’ll just let you know that I forgive you for World War II” og vi skulle selv hente vores drinks. Maden var dog virkelig god, og en af os væltede et glas sodavand, så i stedet for at tørre det op, tog vores tjener en hel pakke servietter og en af de der blæsere du bruger om efteråret, når du blæser blade væk og blæste det ud over det hele. Tak! Under måltidet lavede han os store grimme hatte til os, hvor han skrev noget uhøfligt på hatten (Der var ”I’m still a virgin – in the front.”, ”Future stripper”, osv!) og det var bare virkelig underholdende. 

"Aina, give me your smoothie, I need to pose with it!!"

Bagefter begyndte vi at shoppe amok igen og før vi vidste af det, var det på tide til at tage tilbage til den lille hytte vi boede i. Vi skulle alle mase os ind i den ellers normalt store van med alle vores poser og det var godt nok proppet! Da vi kom tilbage var vi oppe i noget tid, før de andre begyndte at gå i seng. Med den mængde kaffe jeg havde fået i løbet af dagen, var jeg overhovedet ikke træt og blev oppe sammen med nogle af de andre og spillede kortspil og så videre. Det var super hyggeligt og før vi vidste af det var klokken 3:30 om natten. Men var vi på vej i seng? Næææh nej! Der skulle spilles flere kortspil (som originalt var drukspil, men det var ligesom ikke en mulighed, så det blev til spisespil hahaha) og vi var nok meget højlydte os 5 personer der var oppe. Ved 5-tiden begyndte Liv og jeg at gøre hytten ren, så de andre ikke skulle gøre det når vi skulle op og hjem og ved 6:30 tiden gik vi i seng, fik 1,5 times søvn og så var det bare at drugge os selv på noget mere kaffe! Ååh, det var sådan en god weekend og ville ønske vi havde haft to dage i Mall of America, så vi også havde haft tid til at prøve forlystelserne! Men en god tur var det altså <3 Er så glad for at være her og bare det at jeg har mødt alle disse fantastiske udvekslingsstudenter som jeg ikke bor alt for langt væk fra, gør mig så glad.
Ååh, det kommer til at blive så hårdt at skulle efterlade disse smukke piger - kommer til at savne dem! Fra venstre af: Liv (Norge), mig, Aina (Norge) og Mona (Tyskland)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar